CO2 reduktion
Et væsentligt argument for en øget anvendelse af søtransport frem for specielt vejtransport er det store og stigende fokus, der både nu og i fremtiden vil være på miljøet og især den CO2 udledning, der stammer fra andre transportformer, især bil og lastbiler.
Både nationalt og globalt arbejdes der i disse år på at udtænke alternative måder at producere og distribuere varer, indenrigs såvel som til eksportmarkeder. Formålet er naturligvis både at skåne miljøet men også at finde veje til at reducere transportomkostningerne i fremtiden.
For en af følgerne af den voksende miljøbevidsthed vil uden tvivl blive et intensiveret fokus på indførelse af nye afgifter til imødegåelse af yderligere uhensigtsmæssig miljøbelastning. Og disse afgifter vil alt andet lige blive en større og større økonomisk belastning.
